Tag

retorik

Debat og Dialog, Det Levende Ord

Mandagstræneren er en sikker taberFeatured

Efter Simon Kollerups kritik af Ikeas åbning, bruger regeringen nu en ny og mere metaforisk  form for udskamning 

Af Janus Beyer, cand.mag. i retorik

Begrebet ’mandagstræner’ stammer fra Danmarks mest vindende, men også mest udskældte landstræner, manden med det farverige vokabularium, Richard Møller Nielsen. Han ville lukke munden på irriterende og bedrevidende sportskommentatorer og fodboldfans, der efter en trist 0-0 kamp på Malta, klogede sig på hvad han som træner burde have gjort og hvordan spillerne burde have spillet. “Mandagstrænere” kaldte han dem, et øgenavn skulle der skulle vise sig at få en lang levetid.

Nu er ’mandagstræneren’ blevet en fast del af det danske sprog –  ikke mindst i denne coronatid. Og ham, mandagstræneren, er bestemt ikke en del af det gode selskab og ham har man ikke lyst til at blive associeret med. Mandagstræneren ved nemlig overhovedet ikke hvad han taler om, han er totalt uden ansvar, han overvurderer sig selv, han er bare en taber, der rabler i skurvognen med munden fuld af spegepølse.  

Læg mærke til hvor ofte regeringen påklistrer politiske modstandere mærkatet ’mandagstræner’ og de gør det endda så effektivt, at selv Lars Løkke Rasmussen må forsvare sig imod det i sin seneste BT-klumme.

Efter erhvervsminister Simon Kollerups åbenlyse udskamning af Ikea bruger regeringen nu en mere metaforisk og subtil angrebsform. Læg mærke til hvor ofte regeringen påklistrer politiske modstandere mærkatet ’mandagstræner’ og de gør det endda så effektivt, at selv Lars Løkke Rasmussen må forsvare sig imod den i sin seneste BT-klumme. ”Det er ikke for at være mandagstræner..” foregriber Lars Løkke det forventede personangreb.

Lad mig give to åbenlyse eksempler på hvordan regeringsrepræsentanter bruger ’mandagstræneren’ til at jorde modstandere og til at glide udenom en egentlig argumentation. Da Jesper Petersen fx i Debatten på DR2 i sidste uge var sendt i byen med et talepapir med ti forskellige måder at svare udenom på, sagde han bl.a. ”Og alle dem, der nu er mandagstrænere, synes jeg skal stille sig frem ærligt og sige: »Var det en dårlig idé at lukke ned? Skulle vi have gjort som i Sverige i stedet for?” Sådan lykkedes det ham både at tale udenom, lade hånt om kritiske spørgsmål og endelig lave en stråmandsargumentation ved at overforsimple debatten: Hvis du ikke er for den danske vej, må du være for den svenske. Nuancer mellem de to veje findes åbenbart ikke.

Et andet eksempel så vi, da en lang række organisationer f.eks. Advokatsamfundet, Institut for Menneskerettigheder og forskere fra Københavns Universitet udtrykte bekymring for retssikkerheden ved de hastetiltag, der med COVID19 blev indført og gav sundhedsministeriet en magt, der ikke tidligere er set. Hvad mon Nick Hækkerup kaldte denne gruppe af højt respekterede professorer og advokater? Ganske rigtigt: Mandagstrænere.  

Jo større konsekvenser en beslutning har for andre menneskers liv og livsgrundlag, desto større må kravet være til at man gør sig umage med at forklare og begrunde.

Det kan synes som en kæk, frisk og folkelig kommentar. Men i virkeligheden er det et groft personangreb, hvor man om sin politiske modstander siger ”du ved ikke hvad du taler om, du stod ikke i kampens hede og skulle træffe hurtige beslutninger og derfor gider jeg ikke forholde mig til dine synspunkter”. Det er efter min mening en enorm destruktiv retorik, der kortslutter dialogen og forstærker frustrationen. Ikke mindst er det surrealistisk for alle de mennesker, der har mistet deres job og for de virksomheder, der kæmper en overlevelseskamp, at de ikke kan få klare svar på hvorfor regeringen prioriterede i genåbningen som den gjorde. Man kan faktisk acceptere store tab, hvis der er gode grunde til det. Til gengæld er det vanskeligt at leve med, hvis man bliver spist af med halve forklaringer og følelsesmæssige udbrud a la “havde vi åbnet anerledes op, var vi endt som Italien eller Sverige.”

De fleste anerkender at regeringen stod i en vanvittig svær situation og har vist stort format undervejs. Nu hvor vi skal videre i fællesskab og sammen hænger på regningen, er det en helt forkert strategi at bruge udskamning og spille fornærmet over at blive stillet til regnskab for sine valg. Ved at kalde kritikere og tvivlere for ‘mandagstrænere’ risikerer regeringen at sætte sin høje troværdighed over styr og polarisere debatten unødigt – og ikke mindst forstærke afstanden mellem dem, der er bange for sygdommen og dem, der er bange for at miste sit livsgrundlag.  

Læs mere
Aktivisme, Debat og Dialog

Paludan skal ikke ignoreres – han skal argumenteres helt ud i baglokalet på den nærmeste shawarma-bar!

”Ord kan virke som små doser arsenik; de sluges ubemærket, de synes ikke at have nogen virkning, men efter nogen tid viser giftens virkning sig alligevel.” Disse vigtige ord stammer fra filologen Victor Klemperes selvbiografiske bog Lingua Tertii Imperii, om nazisternes bevidste brug af sproget som kollektiv hjernevask af befolkningen forud for 2. verdenskrig. Mit ærinde er ikke at sammenligne Paludan med nazister (det har vi hørt så meget om), men istedet at advare om at en retorisk forråelse hurtigt bliver en mental forråelse. Ord er flygtige, men en mental forråelse gnaver sig fast og forsvinder ikke selv. 

Paludans giftige hate-speeches er ikke kommet ud af den blå luft. Det er efter min og mange andres mening kulminationen på en lang udhuling af civilisation i vores demokratiske samtale. Behøver jeg at nævne Støjbergs kage-selfie,  smykkeloven mm –  Paludan tager blot  DF’s og Støjbergs provokationer et vulgært skridt videre. Jeg troede faktisk ikke at det kunne blive værre, men det kunne det. Og nu hvor chokket over Paludan har fortaget sig, melder det store spørgsmål sig: Skal vi skælde ham ud, ignorere ham eller gå til retorisk modangreb?  

Retorisk skal vi gå efter hans svage punkt; de usammenhængende argumenter, forsimplede fjendebilleder, fakta-forvirringer og svulstige pathos.

Hvis han kommer i Folketinget er én ting sikkert: Det er ikke Pia Kjærsgaard, som den formand for Folketinget, der irettesatte Pelle Dragsted for at kalde Kenneth Christensen for racist, der er den rette til at håndtere Paludan, når det er hende selv, der har iltet det vand han nu svømmer i. Den rette er i stedet dig og mig. 

Retorisk skal vi gå efter hans svage punkt; de usammenhængende argumenter, forsimplede fjendebilleder, fakta-forvirringer og svulstige pathos. Retorikkens fader Aristoteles skrev i sin bog ”Retorik” at ‘det sande og retfærdige af natur altid er stærkere end det modsatte‘. Og hvis resultatet ‘ikke falder ud som det burde, kan det kun skyldes parterne selv og noget sådan må betragtes som uacceptabelt‘ (side 33). Disse ord skal vi bruge til to ting: At minde hinanden om at han KUN får fodfæste, hvis vi andre vælger den bekvemme løsning at vende ham ryggen og håbe at han forsvinder af sig selv. Og for det andet, selvom populismen ved første øjekast synes let at ”sælge” , så har det langt større retorisk gennemslagskraft at tale for vores åbne, liberale demokrati, hvor vi ikke håner andre, gradbøjer menneskerettighederne, men behandler hinanden med respekt, lytter, argumenterer og prøver at forstå hinanden, trods politiske uenigheder. Aristoteles’ budskab er enkelt: Med god retorik skal ond retorik fordrives.  

Af Janus Beyer

Læs mere
Det Levende Ord, Kulturformidling, Ledelse

Byens vildeste træning i Gennemslagskraft sker på Det Kongelige Teater

Business mangler sjæl og kulturbranchen mangler penge. Men at mixe de to brancher giver eksplosive resultater for begge parter! Sammen med Det Kgl. Teater og skuespiller Michael Fabricius Sand har vi lavet ’Executive Gennemslagskraft’ hvor vi kobler teatrets metode med business-performance. Bag kulisserne, i de legendariske prøverlokaler, hvor skuespillerne normalt forbereder de store forestillinger, trænede vi før påske Finansmisteriet over to vilde dage. Der blev kæmpet med scenen og spotlyset, alle overgik sig selv og holdt vanvittig gode taler – men det hele foregik i en fortættet og spændt atmosfære. Et kulturclash mellem to brancher: mellem kreativitet og store ego’er på den ene side og saglighed og selvbeherskelse på den anden side. Corperate og krea er to brancher, som er hinandens modsætninger – som både længes efter hinanden og foragter hinanden. Fascineres af hinanden og frastødes af hinanden. Men når de mødes sådan for alvor, er det ekstremt energifyldt og stort. Virkelig stort.

Vi laver både målrettet ledertræning og åbne forløb. Læs mere her og kontakt mig, hvis det kunne være noget for jer.

Af Janus Beyer

Læs mere
Det Levende Ord

DEN RETORISKE ADVOKAT

Af Janus Beyer

Hos Stephensen & Beyer vil vi gerne slå én ting fast: Advokat Mads Pramming er en knald dygtig kommunikator. Han er idealist, han er dedikeret og med sproget som sit våben kæmper han for de handicappede, krigsveteraner, de langtidssyge og mange andre, der lever på samfundets skyggeside.

Som advokat skal man være en dygtig retoriker, hvis andre skal opdage, at man også er en dygtig jurist. Mads Pramming er begge dele. Det beviste han i sommer, da han vandt over Kommunernes Landsforening og Slagelse kommune i en principiel sag om forældelse. Han stod overfor det tungeste juridiske arsenal KL overhovedet kunne mobilisere. For det var en sag som de ikke ville tabe.

Læs mere
Det Levende Ord, Moment

Vi har brug for Merkels store tale nu. Den må komme i aften.

kat-aktivisme

Af Janus Beyer

Angela Merkel er stadig tavs 13 timer efter det formodede terrorangreb i Berlin. Det går simpelthen ikke. Mod chok dur hverken pressemeddelelser eller dybfølte twitter-opdatteringer.  Det eneste der kan dulme sorgen og samle nationen er en oprigtig og overbevisende tale, hvor hun trækker på sit humanistiske ethos – og minder tyskerne om hvad de er lavet af. Obama havde været på skærmen for længst – også selvom det endnu ikke er klart, om der er tale om terror eller ej. Situation kalder på et stærkt retorisk respons, der rammer tyskerne i hjertet og løfter dem videre i en eller anden form for sammenhold og mening med galskaben. Det er hendes svære, men vigtige psykologiske opgave. Hun viste i 2015, at hun er en fremragende taler. Da det halve Tyskland og det meste af Europa kritiserede Tysklands flygtningepolitik holdt hun 1 ½ times dundertaler, hvor hun bl.a. tog afsæt i sin egen og mange landsmænds historie som indespærret i DDR og mange flygtede med livet som indsats. Og hendes retoriske beskrivelse af flygtninger stod i skærrende kontrast til retorikken herhjemme: 

Læs mere
Det Levende Ord, Moment

Patti, det gjorde ikke noget – tværtimodFeatured

Af Janus Beyer

Det skete foran rullende kameraer og hele det svenske kulturparnas. Patti Smith, en af rock-historiens grand old ladies, var stand-in for Bob Dylan ved nobelprisoverrækkelsen i Stockholm. Mens hun sang ”A Hard Rains A-Gonna Fall” gik hun pludselig i stå. ”I’m sorry. I apologise. I’m so nervous….” sagde den lille dame med langt gråt hippie-hår og lagde hænderne foran sit ansigt.  Hendes lille skikkelse nærmest forsvandt i den pompøse kulisse det store symfoniorkester og blå-gule drapeau’er. Man kunne have hørt en slipsenål falde til gulvet – bortset fra den stille guitar, der stadig slog rytmen. Tavs var Pattis rå og hjerteskærende stemme. Tavs længe nok til, at alle kunne mærke at noget var helt galt.

Læs mere