Tag

retorik

Aktivisme, Debat og Dialog

Paludan skal ikke ignoreres – han skal argumenteres helt ud i baglokalet på den nærmeste shawarma-bar!

”Ord kan virke som små doser arsenik; de sluges ubemærket, de synes ikke at have nogen virkning, men efter nogen tid viser giftens virkning sig alligevel.” Disse vigtige ord stammer fra filologen Victor Klemperes selvbiografiske bog Lingua Tertii Imperii, om nazisternes bevidste brug af sproget som kollektiv hjernevask af befolkningen forud for 2. verdenskrig. Mit ærinde er ikke at sammenligne Paludan med nazister (det har vi hørt så meget om), men istedet at advare om at en retorisk forråelse hurtigt bliver en mental forråelse. Ord er flygtige, men en mental forråelse gnaver sig fast og forsvinder ikke selv. 

Paludans giftige hate-speeches er ikke kommet ud af den blå luft. Det er efter min og mange andres mening kulminationen på en lang udhuling af civilisation i vores demokratiske samtale. Behøver jeg at nævne Støjbergs kage-selfie,  smykkeloven mm –  Paludan tager blot  DF’s og Støjbergs provokationer et vulgært skridt videre. Jeg troede faktisk ikke at det kunne blive værre, men det kunne det. Og nu hvor chokket over Paludan har fortaget sig, melder det store spørgsmål sig: Skal vi skælde ham ud, ignorere ham eller gå til retorisk modangreb?  

Retorisk skal vi gå efter hans svage punkt; de usammenhængende argumenter, forsimplede fjendebilleder, fakta-forvirringer og svulstige pathos.

Hvis han kommer i Folketinget er én ting sikkert: Det er ikke Pia Kjærsgaard, som den formand for Folketinget, der irettesatte Pelle Dragsted for at kalde Kenneth Christensen for racist, der er den rette til at håndtere Paludan, når det er hende selv, der har iltet det vand han nu svømmer i. Den rette er i stedet dig og mig. 

Retorisk skal vi gå efter hans svage punkt; de usammenhængende argumenter, forsimplede fjendebilleder, fakta-forvirringer og svulstige pathos. Retorikkens fader Aristoteles skrev i sin bog ”Retorik” at ‘det sande og retfærdige af natur altid er stærkere end det modsatte‘. Og hvis resultatet ‘ikke falder ud som det burde, kan det kun skyldes parterne selv og noget sådan må betragtes som uacceptabelt‘ (side 33). Disse ord skal vi bruge til to ting: At minde hinanden om at han KUN får fodfæste, hvis vi andre vælger den bekvemme løsning at vende ham ryggen og håbe at han forsvinder af sig selv. Og for det andet, selvom populismen ved første øjekast synes let at ”sælge” , så har det langt større retorisk gennemslagskraft at tale for vores åbne, liberale demokrati, hvor vi ikke håner andre, gradbøjer menneskerettighederne, men behandler hinanden med respekt, lytter, argumenterer og prøver at forstå hinanden, trods politiske uenigheder. Aristoteles’ budskab er enkelt: Med god retorik skal ond retorik fordrives.  

Af Janus Beyer

Læs mere
Det Levende Ord, Kulturformidling, Ledelse

Byens vildeste træning i Gennemslagskraft sker på Det Kongelige Teater

Business mangler sjæl og kulturbranchen mangler penge. Men at mixe de to brancher giver eksplosive resultater for begge parter! Sammen med Det Kgl. Teater og skuespiller Michael Fabricius Sand har vi lavet ’Executive Gennemslagskraft’ hvor vi kobler teatrets metode med business-performance. Bag kulisserne, i de legendariske prøverlokaler, hvor skuespillerne normalt forbereder de store forestillinger, trænede vi før påske Finansmisteriet over to vilde dage. Der blev kæmpet med scenen og spotlyset, alle overgik sig selv og holdt vanvittig gode taler – men det hele foregik i en fortættet og spændt atmosfære. Et kulturclash mellem to brancher: mellem kreativitet og store ego’er på den ene side og saglighed og selvbeherskelse på den anden side. Corperate og krea er to brancher, som er hinandens modsætninger – som både længes efter hinanden og foragter hinanden. Fascineres af hinanden og frastødes af hinanden. Men når de mødes sådan for alvor, er det ekstremt energifyldt og stort. Virkelig stort.

Vi laver både målrettet ledertræning og åbne forløb. Læs mere her og kontakt mig, hvis det kunne være noget for jer.

Af Janus Beyer

Læs mere
Det Levende Ord

DEN RETORISKE ADVOKAT

Af Janus Beyer

Hos Stephensen & Beyer vil vi gerne slå én ting fast: Advokat Mads Pramming er en knald dygtig kommunikator. Han er idealist, han er dedikeret og med sproget som sit våben kæmper han for de handicappede, krigsveteraner, de langtidssyge og mange andre, der lever på samfundets skyggeside.

Som advokat skal man være en dygtig retoriker, hvis andre skal opdage, at man også er en dygtig jurist. Mads Pramming er begge dele. Det beviste han i sommer, da han vandt over Kommunernes Landsforening og Slagelse kommune i en principiel sag om forældelse. Han stod overfor det tungeste juridiske arsenal KL overhovedet kunne mobilisere. For det var en sag som de ikke ville tabe.

Læs mere
Det Levende Ord, Moment

Vi har brug for Merkels store tale nu. Den må komme i aften.

kat-aktivisme

Af Janus Beyer

Angela Merkel er stadig tavs 13 timer efter det formodede terrorangreb i Berlin. Det går simpelthen ikke. Mod chok dur hverken pressemeddelelser eller dybfølte twitter-opdatteringer.  Det eneste der kan dulme sorgen og samle nationen er en oprigtig og overbevisende tale, hvor hun trækker på sit humanistiske ethos – og minder tyskerne om hvad de er lavet af. Obama havde været på skærmen for længst – også selvom det endnu ikke er klart, om der er tale om terror eller ej. Situation kalder på et stærkt retorisk respons, der rammer tyskerne i hjertet og løfter dem videre i en eller anden form for sammenhold og mening med galskaben. Det er hendes svære, men vigtige psykologiske opgave. Hun viste i 2015, at hun er en fremragende taler. Da det halve Tyskland og det meste af Europa kritiserede Tysklands flygtningepolitik holdt hun 1 ½ times dundertaler, hvor hun bl.a. tog afsæt i sin egen og mange landsmænds historie som indespærret i DDR og mange flygtede med livet som indsats. Og hendes retoriske beskrivelse af flygtninger stod i skærrende kontrast til retorikken herhjemme: 

Læs mere
Det Levende Ord, Moment

Patti, det gjorde ikke noget – tværtimod

 

Af Janus Beyer

Det skete foran rullende kameraer og hele det svenske kulturparnas. Patti Smith, en af rock-historiens grand old ladies, var stand-in for Bob Dylan ved nobelprisoverrækkelsen i Stockholm. Mens hun sang ”A Hard Rains A-Gonna Fall” gik hun pludselig i stå. ”I’m sorry. I apologise. I’m so nervous….” sagde den lille dame med langt gråt hippie-hår og lagde hænderne foran sit ansigt.  Hendes lille skikkelse nærmest forsvandt i den pompøse kulisse det store symfoniorkester og blå-gule drapeau’er. Man kunne have hørt en slipsenål falde til gulvet – bortset fra den stille guitar, der stadig slog rytmen. Tavs var Pattis rå og hjerteskærende stemme. Tavs længe nok til, at alle kunne mærke at noget var helt galt.

Læs mere